Dorthe Geer Rasmussen

– Velkommen hos mig –

Hver enkelt menneske er et individ for sig, der findes ingen magen til dig – du er helt unik. Det er netop dette, der bliver sat fokus på i vores første møde.

Det interessante er hvordan netop DIT liv er skruet sammen, og derfor holder jeg mit sind åbent for hvad der hvert øjeblik viser sig i vores fælles samtale.

Vores samtaler vil være bundet sammen af fælles undren og nysgerrighed i forhold til dine helt specifikke udfordringer i livet. Denne rejse sammen ind i hvad netop dit liv rummer, vil ofte føre til uventede opdagelser.

Vi har ikke kun fokus på dine symptomer, men ser på hele din samlede livssituation. Du kommer ikke til at arbejde efter skemalagte forløb, hvor planen og den vej du skal gå, kan ses klart på forhånd.

Du kan ikke løse dine problemer udelukkende ved hjælp af nye teknikker. Det kræver mod og handlekraft at møde og håndtere de lidelser og udfordringer som livet byder på for os alle. Du må begive dig ud på en nødvendig indre rejse, for at finde dig selv (igen).

Når du kommer hos mig, bliver vi således rejsefæller. Jeg tilbyder at følges med dig på din livsrejse og at være din rejseguide. Sammen kan vi så begive os ud på en rejse ind i dit indre landskab.

Målet med terapien er således at kunne realisere dine helt unikke potentialer og kunne møde verden fra et frit og åbent sted i dig. Det indebærer bl.a. at du kan mærke dine følelser og behov og kan give udtryk for dem, således at du kan indgå i klare og autentiske relationer til forskellige typer af mennesker og kan forbinde dig med verden som et frit og livsglad menneske fra det inderste kærlige sted i dig.

Jeg glæder mig til at lære dig at kende

Dorthe