Tryghed og etik

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeut forening (MPF), det er din garanti for sikkerhed og tryghed i dit forløb. Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel. Det betyder, at du i princippet med meget lidt eller ingen uddannelse kan kalde dig psykoterapeut og tage imod klienter.

Mit medlemskab af dansk Psykoterapeut forening er DIN sikkerhed for høj faglighed og menneskelig erfaring. Der er en lang række kriterier, som jeg skal leve op til, for at kunne kalde mig Psykoterapeut MPF.

MPF er altså en beskyttet titel, som sikrer, at jeg har de kompetencer der kræves, for at kunne tilbyde DIG kvalificeret og professionel hjælp og dermed de bedste muligheder for at fremme DIN personlige udvikling og psykiske sundhed.

Som medlem af Dansk Psykoterapeut forening er jeg ligeledes forpligtet til at overholde foreningens etiske regler. Disse regler sikrer dig kvalificeret psykoterapi og betyder bl.a., at jeg har tavshedspligt og modtager regelmæssig supervision. Desuden holder jeg mig fagligt ajour gennem ex. egenterapi og løbende deltagelse i faglige kurser og uddannelse.

Forløbet

Samtalerne vil altid tage udgangspunkt i dine behov og den aktuelle livssituation, som du befinder dig i. Hos mig vil du blive mødt med stor indlevelse, nærvær og empati. Vores samtaler vil altid foregå i respekt for dig og dine grænser.

Første gang du kommer hos mig, vil samtalen primært rette fokus mod at jeg opnår kendskab til  dig og din situation, hvordan du har det og om du har særlige udfordringer og forventninger til forløbet.

Vi har ikke kun fokus på dine symptomer, men ser på hele din samlede livssituation. Du kommer ikke til at arbejde efter skemalagte forløb, hvor planen og den vej du skal gå, kan ses klart på forhånd. 

Terapi og samtale i tryghed og sikkerhed

Min klinik er indrettet i dejlige lyse og venlige omgivelser og jeg vil gøre alt for, at du skal føle dig velkommen, afslappet og tryg, når du kommer hos mig i Det Integrale Hus, hvad enten det er fysisk eller online

Psykoterapeut Aarhus
ID Psykoterapi i Det Integrale Hus v. Dorthe Geer Rasmussen – Psykoterapeut MPF